1‑st. intrans. V. auf ‑e
obsol. sonderbar sein; vortrefflich sein; originell sein; großartig sein.

【振るってる】

ふるっ~てるfurut~teru

1‑st. intrans. V. auf ‑e
obsol. sonderbar sein; vortrefflich sein; originell sein; großartig sein.
Mizenkei
ふるっ•て
Ren’yōkei
ふるっ•て
Shūshikei ふるっ•てる
Rentaikei
ふるっ•てる
Kateikei ふるっ•てれ
Meireikei
ふるっ•てろ
ふるっ•てよ
Kommentare